Thursday, July 26, 2007

Hovsa - det lykkedes!

Ja, så lykkedes det endelig, at få lagt videoen ind på indlægget. Takket være Birgitte.

Min egen Trevi-fontæne

Ja, måske ikke så imponerende. Men det lykkedes altså at få optaget en lille video med mit nye digitalkamera (endnu en brugsanvisning), og lagt den på Youtube og derefter på bloggen. Det lykkedes også at få slettet dette indlæg, da jeg ville lægge videoen ind på selve indlægget, og ikke kun ude i siden!

Wednesday, July 25, 2007

Afslutnig

Bortset fra OdeoStudio, skulle jeg vist være færdig. Der er nogle ting, jeg godt kan kigge nærmere på, og jeg får også repeteret noget, efterhånden som mine kolleger får tid til at komme igennem øvelserne. Det med tiden har nok været det sværeste. Grunden til at jeg er blevet færdig er nok, at jeg har haft det med disse øvelser ligesom med krydsord - det er også spændende, om det kan lykkes. Men en tidssluger har det været!

På den ene side er det en smart måde at lære nye ting på, men på den anden side har jeg også manglet lidt personlig vejledning.

De ting jeg synes er mest anvendelige er del.ici.ous og google.docs. Flickr kendte jeg i forvejen, men da jeg lige har fået et digitalt kamera, er det selvfølgelig også sjovt at kunne bruge det til egne billeder.
Selvfølgelig vil jeg deltage igen, hvis et lignende forløb bliver tilbudt. Men så må det godt være noget jeg kan bruge her og nu i mit arbejde. Det synes jeg ikke, helt har været tilfældet.

OdeoStudio

Det er efter lidt besværligheder lykkedes mig at blive tilmeldt OdeoStudio, men jeg har hverken headset eller mikrofon, så det er ikke blevet til mere.

Friday, July 13, 2007

Podcast

Så lykkedes det endelig at få overført det podcastede til mp3´eren. Jeg havde ikke fået installeret cd´rommen til den lille maskine ordentligt viste det sig. Da det var i orden, så gik resten jo af sig selv, så nu har jeg både Asta Nielsen og Beethoven i "spillen". Det går jo fantastisk! Så mangler vi bare at få indtalt noget. Det må blive i næste uge.

Monday, July 9, 2007

Mere youtube og bølgeenergi

Nu lykkedes det for at finde ud af hvordan man lagde videoer fra youtube over på bloggen, men den søde video med hunden og kyllingerne måtte jeg ikke bruge. Jeg fandt så en anden interessant video (det er jeg nødt til at synes), med min mand på .

Wednesday, July 4, 2007

youtube

Jeg har idag leget lidt med min mp3-afspiller, men det volder lidt problemer. Jeg har fundet ud af at podcaste til pc´en, men til spillen, nej. Men så gik jeg istedet igang med youtube, som mange åbenbart synes er vældig morsom. Det var da heldigvis nemt nok, meen så morsomt er det da heller ikke. Dog fandt jeg en sød lille film med en pittbull og nogle kyllinger.